ForsideKurvSådan handler duKundeserviceNyhederProfilVilkårFAQForhandlereLog ind
Indkøbskurven
0 vare(r) i kurven
I alt inkl. fragt: 0,00 DKK
Gå til indkøbskurven
 
Webshop by: bangsoe.com

FAQ

Spørgsmål: Jeg køre en del km om året (ca. 40-50.000 km) og har har hørt/læst at chiptuning giver lidt bedre brændstofsøkonomi er det rigtigt?

Svar: Ofte får man en bedre økonomi med chiptuning, men det svinger fra bil til bil og fra chauffør til chauffør. Man skal ikke tune sin bil primært for at få bedre økonomi, da man trods alt skal spare en del brændstof for at tjene pengene til tuningen ind igen. At en tuning så ofte giver bedre økonomi skal man tage som en ”bonus”. Vi lover aldrig en bestemt forbedring af økonomien, da vi ser nogle kunder køre meget længere og andre køre det samme som før. Vi vil dog love, at økonomien ikke bliver forringet, med mindre man begynder at køre markant hurtigere. Flere kræfter komme ikke af ingenting, så hvis man har fået tunet bilen til f.eks. 20 % flere kræfter vil den også – ved fuld gas – kunne hamre noget mere brændstof gennem systemet. En forbedring at brændstoføkonomien kan opnås ved delgas (f.eks. 80km/t ud ad landevejen eller 120km/t på motorvejen) og ved acceleration ved lave omdrejningstal. Økonomien ved delgas kan forbedres ved en let forøgelse af ladetrykket, en finjustering af indsprøjtningstidspunket og på commonrail-motorer ved en forøgelse af indsprøjtningstrykket, hvilket giver en forbedret forstøvning og forbrænding. Forbedret økonomi ved acceleration ved lave omdrejninger opnås fordi man i en tunet bil ofte har samme effekt omkring 2.500rpm som man tidligere havde ved 4.000rpm. Således kan man få samme acceleration ved at skifte gear ved 2.500rpm som man før skulle op på 4.000rpm for at opnå. En dieselmotor arbejder langt bedre ved 2.500rpm end ved 4.000rpm og således udnyttes brændstoffet bedre.

Spørgsmål: Hvilken løsning er bedst til min bil, en boks eller en chiptuning?

Svar: Det er umuligt at svare på! Det svinger meget fra bil til bil. På de fleste biler vil en perfekt udført chiptuning være det absolut bedste, på andre vil en boks være en lige så god løsning. Der er fordele og ulemper ved begge løsninger, så hvad der er bedst afhænger i høj grad af kundens krav og hvilken bil og motor der er tale om.

Spørgsmål: Hvilke fordele og ulemper er der ved chiptuning/OBD-tuning?

Svar: Ved en chiptuning ændrer man på en masse parametre i bilens egen motorstyring. Man laver altså en tuning på samme måde som bilfabrikken selv ville have justeret motoren. Ved at ændre på en masse parametre kan man nøjes med små ændringer der tilsammen giver en effekt- og momentforøgelse på 20-30%. En chiptuning udført på rullefelt kan laves meget præcist efter kundens ønske og man kan mere eller mindre "tegne" moment- og effektkurve efter ønske. Ulempen er, at man på nye biler risikerer at miste fabriksgarantien på motor og drivlinie. Vi har dog aldrig oplevet en eneste kunde miste sin garanti p.g.a. chiptuning. En anden ulempe er, at pengene er "brugt op" når man sælger bilen. Man får ikke en fysisk vare man kan tage med til næste bil.

Spørgsmål: Hvilke fordele og ulemper er der ved bokstuning?

Svar: Ved en bokstuning monterer man en ekstern boks i motorrummet. Denne boks forøger effekten fra motoren ved at ændre på signalerne der løber fra motorens forskellige sensorer op til motorstyringen. Hvis motorstyringen f.eks. burde modtage et signal på "100" men i stedet får "80" vil motorstyringen selv justere op for brændstoftilførslen indtil den modtager det ønskede "100" - og effekten forøges. En boks kan næsten altid fjernes igen uden at efterlade spor og påvirker således ikke garantien på bilen. Sælger man bilen kan man enten genbruge boksen på den næste bil eller sælge boksen og få lidt af udgiften retur. Ulempen ved en boks er, at den oftest ikke er lige så effektiv som en chiptuning, da den ikke kan ændre på lige så mange parametre.

Spørgsmål: Hvad er bedst, chiptuning eller OBD-tuning?

Svar: Der er ingen forskel. Det er alt sammen chiptuning, men "i tidernes morgen" foregik chiptuning ved at man loddede en ny chip i bilens motorstyring. På de fleste biler fra år 2000 eller nyere kan man ændre programmet i motorstyringens originale chip via bilens diagnosestik (også kaldet OBD-stikket). Så det handler om at man får et nyt program i motorstyringen og om det foregår via udskiftning af den originale chip eller via omprogrammering er altså underordnet rent effektmæssigt. Alle vores afdelinger kan udføre OBD-tuning men det er kun heroppe i Hjallerup samt i Vejle vi kan tilbyde udlodning af chips.

Spørgsmål: Er det nødvendigt at få sin bil på rullefelt hvis den skal chiptunes?

Svar: Det er ikke tvingende nødvendigt. Vi har tunet en masse biler de sidste par år og har således testede tuningsfiler liggende til de fleste biler på markedet. Det er dog nødvendigt at trimme motoren ind på felt hvis vi ikke har tunet en tilsvarende motor før eller hvis bilen har en alder og et kilometerantal hvor det er nødvendigt at tjekke motorens helbred før tuningen.

Spørgsmål: Har I noget til min bil med almindelig sugemotor?

Svar: Generelt er det alt for lidt man henter ud af en motor uden turbo. Vi ser flere reklamere med 10-15hk mere på sådanne motorer, men i praksis findes det næsten aldrig. Der er enkelte undtagelser:
BMW: En del BMW benzinmotorer får en effektforøgelse på 7-12hk og 15-20nm med en præcis justering på rullefelt.Volvo: Svenskerne laver en 2.4 benzin med 140hk og 170hk. Motorerne er fysisk set ens så en version med 140hk kan let ændres til en 170hk-version.Mini: En Mini One 1.6 90hk har samme motor som en Mini Cooper 1.6 115hk. Motorstyringsprogrammet fra en Cooper kan umiddelbart kopierers til en One og "voila"....

Spørgsmål: Findes der bokse til benzinbiler?

Svar: Ja der gør, men vi har aldrig set noget der virker bare tilnærmelsesvist godt nok. Så derfor har vi det ikke på programmet.

Spørgsmål: Jeg har en VW 1.8T 150hk/2.0TFSi. Er det nødvendigt at køre på 98 oktan benzin efter en chiptuning?

Svar: Nej det er ikke nødvendigt, men tilrådeligt - men det er det også selvom motorerne ikke er tunede. De er ikke bygget til at køre på lavoktan. 98 oktan er svært at finde, men alle Shell stationer har 97 oktan V-power. Vi ser forskellige i effekten på standard TFSi'er på 10-15hk alt efter om der er tanket V-power eller lavpris lavoktan fra den lokale brugs.

Spørgsmål: Hvis jeg får min bil chiptunet hos jer, hvad gør jeg så når den skal sælges igen?

Svar: Det er gratis at få lagt originalsoftwaren i bilen igen hvis man får det gjort hos samme afdeling som udførte tuningen. Alle afdelinger kan lave bilen tilbage til standard, men hos en "fremmed" afdeling koster det 300kr.

Spørgsmål: Jeg har netop købt en brugt bil og tror muligvis at den er tunet. Kan I tjekke om den er det og om det i så fald er en god tuning?

Svar: Oftest kan vi tjekke om bilen er tunet og se hvilket arbejde der er lavet. Denne service tager vi 500kr for.

Spørgsmål: Jeg har købt en billig "flasher" på Ebay sammen med en cd med 10.000 tuningsfiler. Jeg har forsøgt mig lidt som hjemmetuner og nu kan min bil ikke længere køre. Kan I hjælpe?

Svar: Markedet er fyldt af kloner af "rigtigt" tuningsgrej og meget er af tvivlsom kvalitet. Det er ikke uden risiko at omprogrammere en motorstyring og hvis man ikke ved hvad man har med at gøre kan man lave stor skade. Den normale løsning vil ofte være køb af en ny styreboks til ca. 10.000kr, men vi kan redde langt de fleste uheldige forsøg. Prisen aftales i hvert enkelt tilfælde.

Spørgsmål: Jeg har en Passat 2,0 TDI 140hk fra 2006. Den vil jeg gerne have OBD-tunet

Svar: Som nogle af de første i landet kan vi lave VW Passat 2.0TDi 140hk og 170hk via diagnosestikket. De fleste 2.0TDi 140hk’er kører med Bosch motorstyring, men i Passat bruger VW en Siemens motorstyring.
Landberg.dk ApS - Søndergade 69 - 9320 Hjallerup - Tlf. 70 23 66 27 - CVR: 31071143 - thomas@landberg.dk - Åbent MAN-FRE kl. 09.00-17.00. LØR-SØN lukket.